Nyhed! 68 nye værelser på vej | Aggersvold Gods Nyhed! 68 nye værelser på vej | Aggersvold Gods

68 NYE VÆRELSER PÅ VEJ

Det bliver en stor udvidelse af godset, når vi kan byde jer velkommen i de nye rammer. Vi ombygger nemlig stalden og ridesalen til nye værelser. Det betyder, at vi kommer helt op på en samlet kapacitet på 92 værelser, som kan lejes i forbindelse med events. Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i de nye faciliteter.

En transformation fra hestestald og ridesal til hotelværelser

Det samlede anlæg på Aggersvold Gods undergår i disse år en forvandling fra mødested for entusiastiske ryttere til hest, til et nyindrette hotel og konferencecenter. Vi ombygger den store ridesal samt stalden, som ligger over for hinanden. Reception og check-ind/ud indrettes i Staldens sydlige ende. De to nye værelseslænger vil naturligvis kobles til den fælles varmeforsyning, hvor eget flis fra skoven anvendes som varmekilde. "Vi har flere kunder, der tilbringer natten her i forbindelse med events. Det gælder både for virksomheder, ledergrupper, konferencer, men også bryllupper og andre private arrangementer. Så det bliver rigtig godt at kunne tilbyde flere værelser. Desuden kan vi generelt mærke, at der er efterspørgsel på flere hotelværelser i området, så det er vi glade for at kunne byde ind med" - Jane Wildenrath, Event Manager.

The Stables | 19 nye værelser

Hestestalden transformeres til 19 nye værelser fordelt med 12 i stueplan og 7 i tagetagen. I sydgavlen findes indgangen, der indrettes med gæstelounge og reception med loft til kip. I den gamle vognport indrettes møderum med toiletter og tekøkken.

Ombygningen udføres med stor respekt for Aggersvolds samlede bygningsanlæg, og derfor vil stalden syne, som den altid har gjort - med staldvinduer, stalddøre, oprindelig farve på facaden samt røde tegl på taget.

The Riding Hall | 49 nye værelser

Ridesalen transformeres til 49 nye værelser fordelt i stueplan og tagetage. I midten af hele længen indrettes et stort atrium med loft til kip, beplantning og fleksible opholdssteder.

Også ridesalens ombygning udføres med stor respekt for Aggersvolds samlede bygningsanlæg, og det ydre af længen vil derfor syne som før - med samme look og farve, kun med undtagelse af de nye store vinduespartier ved værelserne i stueplan.

Vil du forespørge på et arrangement med de nye værelser?