Aggersvold Gods
STEDET TIL DIT NÆSTE EVENT
Hold jeres næste arrangement i vores Staklade, omgivet af godsets landlige idyl og ro - langt fra byens larm. Her er naturen og de historiske omgivelser med til at skabe et unikt og hyggeligt arrangement. På Aggersvold Gods skræddersyer vi dit arrangement, om det så er dit drømmebryllup eller en hyggelig familiefest, fødselsdag eller konfirmation. Der er også rig mulighed for at benytte vores skov eller park og overnatningsmuligheder i vores gæstefløj.
Vi skræddersyer det hele for dig:
- Bryllup
- Familiefest
- Konfirmation
- Barnedåb
- Fødselsdag
- Jubilæum
Vores lokaler
Godset er stort og består af en del bygninger, der hver rummer forskellige egenskaber tilegnet alle mulige formål.
Uanset hvad dit næste arrangement skal indeholde, finder vi det helt rette sted til jeres formål.
Her er et udpluk af vores mest populære lokaler, der alle er unikke på hver deres måde.

Stakladen
320 personer
Stakladen er en moderne multisal, der står snorlige – i højeste kvalitet. Opført i 1869 og i 2012 renoveret ned til mindste detalje med respekt for det kulturhistoriske udtryk. Akustikken er fantastisk, og rummet er så ubeskriveligt smukt, at enhver gæst bliver imponeret.

Rytterstuen
50 personer
Rytterstuen er en hyggelig jagtstue med udgang til terrasse og skøn natur. Rytterstuen har køkken i den ene ende af lokalet og pejs indlejret i den ene væg. Der er mulighed for at benytte flere mindre mødelokaler i samme bygning.

Juels Stue
35 personer
Juels Stue er et hyggeligt møderum beliggende på 1. salen over Magasinet i Stakladen. Her er god akustik og ro med udsigt til det smukke Hovedhus. Møderummet har også omklædningsfaciliteter.
Juels Stue er opkaldt efter tidligere godsejer Peder Juel, som var kong Christian VI’s nærmeste og fornemste rådgiver uden for rigsråd.

Loftet
40 personer
Loftet er et mere privat og eksklusivt lokale beliggende på 1. salen i den smukke Staklade. Her er god akustik, og lokalet er oplagt til mindre netværksformål eller som lokation til seminarer eller lignende.
Lokalet er som beskrevet en del af Stakladen. Det betyder, at der også er udsigt ud over den smukke lade.

Kornmagasinet
50 personer
Kornmagasinet er endnu en af vores multisale, beliggende for enden af Stakladen. Her får du et råt lokale med betongulve og flotte spær – og ikke mindst 14 meter til loftet og super akustik.
Lokalet blev i sin tid brugt til opbevaring af hestevogne, og det er uden tvivl endnu et imponerende venue til jeres arrangement.

Orangeriet
50 personer
Orangeriet har udsigt til park, sø og skov med udgang til terrasse, som er oplagt at bruge til velkomstdrinks, netværksformål eller fyraftensdrinks efter en længere mødedag.
Tidligere godsejer Johan Schrøder opførte Orangeriet på opfordring fra Dronning Margrethe II, da hun var på visit på godset.
SÅDAN SKRÆDDERSYER VI DIN FEST
Hvis du ønsker at holde en fest på Aggersvold Gods, skal du allerførst give Jane et kald. Jane er vores Møde & Event Manager, og hun har mange års erfaring inden for skræddersyede events - i alle størrelser. Sammen med Jane sætter I rammerne for jeres fest. Hun noterer sig, hvad I drømmer om, og så sammensætter hun nogle forslag til, hvordan festen skal forløbe inden for jeres budget. Jane kan kontaktes på +45 30 60 41 08 eller mail events@aggersvold.dk.
KONTAKT OS
Vi har en event koordinator tilknyttet, som er klar til at imødekomme din forespørgsel. Så brug gerne nedenstående kontaktformular, send din mail til events@aggersvold.dk eller ring på telefon +45 30 60 41 08.
Aggersvold Gods er med stolthed drevet af WordPress